Hannah blev sygemeldt med stress, da hendes datter »væltede«. Nu vil hun hjælpe andre forældre i samme situation

Hannah Maimin Weil havde så travlt med at holde sammen på sin 17-årige datters verden, at hendes egen verden begyndte at falde fra hinanden. Datteren var blevet syg med angst og depression midt i sit sidste gymnasieår, og bekymringerne hobede sig op for hendes forældre. Hannah Maimin Weil begyndte at sove dårligt. Dels fyldte bekymringen meget, og dels gik hun ikke i seng, før hendes datter sov. Og det gjorde datteren ofte sent, fordi hun var utryg om aftenen. Samtidig fik Hannah Maimin Weil det selv dårligere. Den manglende søvn satte sig i hende, og hun begyndte at få symptomer på stress og opleve angstanfald. Søvnmanglen, stress-symptomerne og angstanfaldene førte til, at Hannah Maimin Weil blev sygemeldt fra sit arbejde med stress i tre måneder. »Jo mere hun havde brug for forældre med overskud, jo mindre overskud fik vi. Det gjaldt både i forhold til hende og i forhold til arbejdspladsen,« fortæller Hannah Maimin Weil. Seks måneder forinden var Hannah Maimin Weils datter »væltet«. Det kom som en stor overraskelse for familien, der aldrig havde døjet med psykisk mistrivsel før. Begge forældre arbejdede i lederjobs og Hannah Maimin Weil husker, at det var en travl tid. Samtidig med sit arbejde var hun ved at tage en masteruddannelse. I starten fortalte Hannah Maimin Weil ikke sin arbejdsplads, hvad der foregik derhjemme. Det var for svært og for tabuiseret. Efter kort tid kunne hun dog godt se, at det ikke ville holde i det lange løb – hun var nødt til at inddrage sin direktion. »Der var stor forståelse i de første fjorten dage, og så ville de egentlig gerne have, at jeg kom tilbage og sad på mit kontor og var der hele tiden. Det kunne jeg simpelthen ikke magte,« fortæller Hannah Maimin Weil. Hun fortæller, at ens liv bliver »fuldstændigt uforudsigeligt,« når man har et barn, der mistrives. »Du ved ikke, hvilke møder du kan gå til, hvornår du kan komme afsted om morgenen, hvornår du skal gå om eftermiddagen,« fortæller Hannah Maimin Weil. Udover alt det uforudsigelige, var det også vigtigt at gå med til behandlinger og samtaler med sundhedssystemet for at støtte datteren. »Det ligger alt sammen i dagtimerne. Så hvis ikke man bare lige kan gå fra arbejdet til det, så har man et stort problem,« siger Hannah Maimin Weil. Og så var der det følelsesmæssige aspekt. »Jeg var hele tiden på vagt. Jeg havde hele tiden telefonen liggende, og hvis den ringede, og det var min datter, så tog jeg den, uanset om jeg sad i et eller andet fint bestyrelsesmøde eller noget andet, fordi jeg blev bange for, at der skulle ske noget. Bange for, at man ikke lige får taget telefonen den dag, hvor det faktisk brænder rigtigt meget på,« fortæller Hannah Maimin Weil. Alt andet blev mindre og mindre vigtigt. Datteren var det vigtigste. »Hun var mit fokus. Og det er rigtigt svært, når man også har et arbejde, der skal passes,« fortæller Hannah Maimin Weil. Tabt arbejdsfortjeneste Hannah Maimin Weil er ikke den eneste, der har oplevet, at det har fået store konsekvenser for deres arbejdsliv, at de har været pårørende til et barn, der mistrives. Norstat gennemførte i 2023 en undersøgelse for Psykiatrifonden blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser og stillede i den forbindelse en række spørgsmål. 24 procent af forældrene svarede, at de har været sygemeldt som konsekvens af barnets situation. Og i de seneste år er udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i Danmark steget støt. Tabt arbejdsfortjeneste kan udbetales til forældre, der ikke kan arbejde på grund af deres børns fysiske eller psykiske udfordringer. Antallet af personer, som får tildelt tabt arbejdsfortjeneste, er steget næsten 10 procent over de seneste fem år. I 2022 fik 15.850 personer udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, mod 14.430 personer i 2018. Hos Danica Pension oplever de i stigende grad, at forældre mistrives og mister arbejdsevne som følge af deres børns mistrivsel. »Vi kan se på vores tab af erhvervsevne, som jo er branchens smertensbarn, at vi får flere og flere kunder, der er langtidssygemeldt med tab af erhvervsevne, simpelthen fordi hele familien er brudt sammen på grund af et barn, der mistrives. Vi ser forældre, der må kapitulere og sige, at de ikke kan passe deres arbejde mere, fordi der er så meget, der fylder i forhold til barnet,« fortæller direktør for sundhedsudvikling i Danica Pension, Camilla Thind Sunesen. Som konsekvens af det, og fordi de – med egne ord – ikke har kunnet undgå at bemærke den udvikling, der er i samfundet, har Danica Pension for nylig lanceret et tilbud om familierådgivning, hvor forældre kan få hjælp og vejledning til at håndtere deres børns mistrivsel. »Vi lancerede det i oktober, og vi er blevet taget med storm. Vi er i den grad blevet bekræftede i, at der er et behov her,« fortæller Camilla Thind Sunesen. På blot to måneder har knap 200 familier benyttet sig af Danica Pensions nye familierådgivning for at få hjælp til at håndtere deres børns mistrivsel. Camilla Thind Sunesen fortæller, at forældrene både søger råd til, hvordan de bedst hjælper deres barn, og råd om, hvordan de håndterer deres egne følelser, og hvordan de håndterer situationen på arbejdspladsen. »Det er forskellige problematikker, forældrene henvender sig med, der dog har det til fælles, at deres barn mistrives. Meget handler om skolevægring, barnets opførsel, og hvordan man som familie kommunikerer og griber en dagligdag an, når ens barn ikke har det så godt, som man som forældre kunne ønske sig,« siger Camilla Thind Sunesen. »Pårørende på job« Da Hannah Maimin Weil vendte tilbage til arbejdet efter sin sygemelding, og familien langsomt begyndte at kunne se et lys for enden af tunnelen, gav hun sig til at søge efter information om andre i samme situation. »Jeg kunne jo læse alle artiklerne om, at flere og flere unge får det svært, så jeg tænkte, at der måtte være mange flere ligesom mig, der havde været nødt til at sygemelde sig fra deres arbejde. Men jeg fandt ikke særlig meget information om at være pårørende på job,« fortæller Hannah Maimin Weil. Derfor tog hun kontakt til en forsker, hun kendte fra TeamArbejdsliv, og et års tid efter sin sygemelding sendte de en ansøgning til Velliv foreningen. Det blev starten på projektet »Pårørende på Job«. »Jeg ville gerne prøve at få sat det på dagsordenen, hvordan man er forælder til en ung, der har det svært og samtidig får arbejdslivet til at hænge sammen,« fortæller Hannah Maimin Weil. Projektet startede som et formidlingsprojekt, og Hannah Maimin Weil slog sig sammen med to forskere. Hannah Maimin Weil interviewede en række pårørende, ledere og fagpersoner. Hurtigt viste det sig, at hun var alt andet end alene. De forældre, hun interviewede, var alle belastede både socialt, psykisk, økonomisk og arbejdsmæssigt, fortæller hun. Sammen med forskerne på projektet udviklede hun et samtaleværktøj, der skulle gøre det nemmere for ledere at tage samtalen med medarbejdere. »Meningen er ikke, at man som leder skal være psykolog over for de medarbejdere, der har det svært, men at man har noget at tale ud fra, og at lederen er i stand til at genkende belastningsmønstrene ud fra samtaleværktøjet,« siger Hannah Maimin Weil. Der er især to ting, man har brug for, når man som pårørende henvender sig til en arbejdsplads, fortæller Hannah Maimin Weil. Den ene ting er fleksibilitet. Muligheden for at arbejde hjemme en dag, hvis det er det, ens barn har brug for. Eller muligheden for at køre sit barn til psykolog eller læge, når der er behov for det. Den anden ting er forståelse. At man har et rum, hvor man tør komme og være ærlig over for sin leder uden frygt for at blive stigmatiseret eller for at ryge i næste fyringsrunde. Projektet er dog ikke blevet ved samtaleværktøjet. I januar indledte Pårørende på Job sin anden fase, støttet af TrygFonden. Næste fase Fase to af Pårørende på Job går ud på at undersøge, om de samme negative belastninger, som Hannah Maimin Weil mødte i sine interviews med pårørende fra fase et, kan genfindes, når man undersøger en større gruppe af mennesker. Projektet omfatter et landsdækkende dansk registerstudie og en litteraturgennemgang, som er integreret i en løbende formidlingsindsats. I spidsen står Johan Høy Jensen, der er seniorforsker og partner i forsknings- og konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv. Projektet er det første af sin slags, og det skal undersøge samtlige forældre og deres børn/unge med nyopstået psykisk sygdom i perioden fra 2000 og op til 2008. »Helt konkret vil vi kigge på forbrug af psykofarmaka, sygefravær, arbejdsløshed og manglende karriereprogression blandt pårørende. Det vil vi sammenligne med folk, der ikke har psykisk sygdom i familien,« fortæller Johan Høy Jensen. Det er for tidligt at sige noget om resultaterne af projektet, der skal løbe indtil 31 december 2024. Og når det projekt er slut, vil Pårørende på Job gå ind i sin tredje fase. »Fase tre skal udvikle og afprøve værktøjer til arbejdspladsen for at afbøde de negative konsekvenser, som vi forventer at identificere,« fortæller Johan Høy Jensen. Samtidig med at forskningsprojektet kører, lancerer Pårørende på Job en kampagne i starten af det nye år. Kampagnen skal rettes mod arbejdspladser, og sendes derfor ud til HR-medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere. Det kan nemlig være vanskeligt for ledere at håndtere det, at deres medarbejdere må være fraværende fra arbejde, fordi deres børn mistrives. Det fortæller arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent Signe Tønnesen Bergmann. »Som leder er det svært at hjælpe medarbejdere med børn i mistrivsel, men principielt er det samme opgave, som hvis en medarbejder har et langtidssygefravær på grund af kræft eller ondt i ryggen. Dog med den forskel, at når man snakker unge i mistrivsel, så er det sværere at få klare oplysninger. Der er mange forskellige instanser inde over i kommunen og psykiatrien, der ikke nødvendigvis taler sammen, og ting tager tid,« siger Signe Tønnesen Bergmann. Ledernes Hovedorganisation samarbejder med Pårørende på Job og håber også at kunne udvikle konkret rådgivning til medlemmer af fagforeningen – for der er et behov. »Vi oplever, at der i stigende grad bliver talt om netop denne problematik blandt vores medlemmer,« siger Signe Tønnesen Bergmann. Alle kender nogle I dag har både Hannah Maimin Weil og hendes datter det godt. Og Hannah Maimin Weil har en opfordring til andre pårørende, der bøvler med de samme udfordringer. »Noget af det, jeg har lært, er, at man ikke skal være bange for at fortælle om det. For når man først begynder at fortælle om det, så viser det sig jo, at alle kender nogle, der har en datter eller en søn, der har det svært,« siger Hannah Maimin Weil. Og når man først taler højt om det, så bliver det også nemmere at håndtere for både den enkelte og for arbejdspladsen. »Jeg tror fuldt og fast på, med de erfaringer vi har fået gennem vores arbejde med Pårørende på Job, at hvis man skaber et åbent miljø og en forstående kultur på arbejdspladsen, så er det muligt at fastholde folk i deres arbejde,« fortæller Hannah Maimin Weil. Desuden er det også enormt vigtigt for den enkelte at fastholde sin tilknytning til arbejdspladsen. Både af hensyn til økonomien i familien, men også fordi arbejdet er et forudsigeligt holdepunkt, når privatlivet bliver kaotisk. Nu er målet for Hannah Maimin Weil og Pårørende på Job at få sat de pårørende på dagsordenen. Både ude i virksomhederne og på Christiansborg. »Jeg håber, at man på Christiansborg kan få skabt nogle rammer, der giver mulighed for, at man kan tage med sit barn til behandling, ligesom man har ret til barnets første sygedag. I sidste ende handler det jo om at sørge for, at de her unge mennesker kan få et godt liv.« På Christiansborg En af dem, der sidder med magten på Christiansborg, er beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen. Hun siger, at det grundlæggende er »frygteligt« for hele familien, når et barn ender i alvorlig mistrivsel. »Selvfølgelig påvirker det alle i familien og ikke mindst forældrene, som kan risikere at skulle opgive for eksempel at gå på arbejde for at være hjemme og passe deres børn,« siger Ane Halsboe. »Samtidig med at vi selvfølgelig skal have et blik for, hvordan vi får den balance til at gå op, så mener jeg, at den helt afgørende politiske opgave her er at sørge for, at behandlingen og hjælpen til børn, der ender i den situation, bliver markant bedre, end det vi oplever i dag, sådan at færre familier ender i den her situation.« Ane Halsboe, kan man på nogen måde skabe nogle politiske rammer, der gør det nemmere for pårørende? »Rigtigt meget af det her ligger hos arbejdsmarkedets parter og ligger også bedst der. Men der er også samtidig fælles EU regler, der gældende fra sidste år har givet alle lønmodtagere ret til fem dages omsorgsorlov om året. Derudover er der den større mulighed med plejeorlov ovre hos socialministeren.« Mener du, at det er nok, eller kan der gøres mere? »Jeg synes, vi løbende skal drøfte, hvordan den barske og meget triste situation, som mange familier befinder sig i, kan gøres bedre. Men vigtigst af alt skal vi være bedre til at forebygge, at det sker, og vi skal være bedre til at hjælpe de unge, der jo desværre ikke har det godt,« siger Ane Halsboe Jørgensen. https://www.berlingske.dk/politik/hannah-blev-sygemeldt-med-stress-da-hendes-datter-vaeltede-nu-vil-hun